DET SENSITIVE MENNESKE OG SANSERNE

DET SENSITIVE MENNESKE OG SANSERNE

Er din sensitivitet en forbandelse eller en velsignelse for dig?

Dette blog indlæg handler om det at være sensitiv og er min egen fortolkning og oplevelse af sensitivitet.

Jeg kender og hjælper mange sensitive mennesker i alle aldersgrupper og jeg oplever gang på gang at sensitivitet er et begreb som mange har forskellige holdninger til. Jeg hørte et oplæg forleden som omtalte at det sensitive menneske eksisterer i os alle, og at man ikke kan sætte sensitivitet i en enkelt kasse, men at det er en del af os alle.

Man kan f.eks være sensitiv omkring sit udseende, titel, arbejde, rollen i familien, overstimulering af sanserne og forandringer i livet.

Jeg er enig i at man ikke kan kategorisere et menneske som værende det ene eller det andet, men jeg oplever også at nogle af os er mere disponerede for sensitivitet hvis vi f.eks har haft kendskab til tab, lidelse, angst, depression og stress, eller har nogle antenner der er lidt længere ude end andres antenner.

Børn som er mere følsomme omkring f.eks lyde, dufte, og stimuli, kan ofte være dem der bliver mere urolige, vrede eller larmende fordi verden omkring dem bliver for overvældende i perioder. Eller børn kan gå i den anden grøft hvor de trækker sig mere og mere ind i sig selv, isolerer sig og ikke ønsker at åbne op for ny læring.

Nogle børn bliver misforståede fordi de enten larmer for meget eller er for stille. Men dette gælder ikke kun børn. Voksne bliver også misforståede eller misforstår sig selv, da det at forstå sin egen krop, sind og reaktionsmønstre, måske aldrig er blevet lært.

Nogle voksne kan også have svært ved at kapere alle de mange sanseindtryk livet byder dem. Men de har oftest lært at trække deres antenner helt ned omkring dem så de ikke konstant skal være “på” omkring lyde, dufte, samtaler på tværs af rummet, og andres holdninger til dem. Det er dog ikke en mulighed for alle mennesker at kunne trække deres antenner helt ned omkring dem, hvorfor det er vigtigt at lære sig selv og sine grænser at kende så man ikke bliver for overstimuleret i sit sanseapparat.

Tænk på at hvert sekund i løbet af dagen modtager vi millioner af sanseindtryk, kun en brøkdel af disse tillægger vi opmærksomhed. Afhængig af hvordan vi sorterer og organiserer i vores sanseindtryk- skaber vi en adfærd der afspejler vores reaktion på sanseindtrykkene. Det vil sige at hvis vores nervesystem i forvejen ikke er i balance, kan det være sværere og sværere at sortere i sanseindtrykkene, og der kommer her en ekstra udfordring hvis man er sensitiv.

Vores krop har et sanseapparat som består af 7 forskellige sanser.

1) Følesans

2) Muskel-led sans (proprioceptive sans)

3) Balancesans

4) Høresans

5) Smagssans

6) lugtesans

7) Synssans

Muskel- led sansen er vigtig i forhold til at skabe ro i nervesystemet. Vi stimulerer ofte os selv ubevidst når vi har indre uro og er understimulerede på muskel- led sansen. Så sidder vi uroligt på stolen, eller går rundt for at aktivere muskel- led sansen. Tænk på et barn som sidder uroligt i skolen fordi barnet er fyldt op af ny viden og ikke kan koncentrere sig længere, eller tænk på voksne som må rejse sig op til lange møder eller er på efteruddannelse hvor man sidder længe stille og derfor mærker indre uro. Eller tænk på de demente borgere som ofte vandrer op og ned af gangene. De har brug for at stimulere muskel - led sansen.

Muskel- led sansen er SÅ vigtig for det sensitive menneske at kende mere til, eftersom den IKKE kan overstimuleres, hvorimod alle de andre sanser KAN overstimuleres.

Jeg har undervist en del i trykterapi som holistisk demenssygeplejerske eftersom borgere med kognitive sygdomme ofte har brug for beroligelse af nervesystemet. Det er nemlig ikke altid hensigtsmæssigt at et menneske med indre uro med en understimuleret muskel- led sans altid stimulerer sig selv ved f.eks at gå lange ture eller ved at sidde uroligt på stolen. Tænk på at fysisk aktivitet inden nattesøvnen gør at du er længere tid om at falde til ro. Selvstimulering af muskel - led sansen kan i nogle henseender være super godt, men i andre henseender har kroppen brug for en anden måde at få ro på. Dette gælder både det raske og det syge menneske i alle aldersgrupper. Her kommer de lange dybe tryk ind i billedet.

Ved at give et andet menneske nogle dybe tryk på kroppen stimulerer og balancerer du muskel- led sansen og beroliger nervesystemet. De dybe tryk gives under fødderne, langs læggene, op af låret, på armene og kan også gives på ryg og lænd.

Jeg har haft så fin effekt af at udføre dette på borgerne, mine klienter, børn, kollegaer etc.

Mange børn har stor glæde af de dybe tryk inden sengetid og vores søn er blevet helt afhængig af dette for at få ro i kroppen inden nattesøvnen. Du kan også give dig selv nogle lange dybe tryk på armene, benene og under fødderne når du oplever kropslig uro og ikke har brug for - eller mulighed for fysisk aktivitet.

Som sensitivt menneske kan de dybe tryk være med til at give dit nervesystem mere ro, og derved får du mere overskud til at sortere i alle sanseindtrykkene i løbet af dagen for de dybe tryk virker over flere timer, måske hele dagen.

Jeg har oplevet at give et meget uroligt menneske dybe tryk hver dag i en uge, og hans dage blev meget mere rolige og harmoniske efterfølgende.

Som sensitivt menneske i arbejdslivet, har jeg selv oplevet at være udfordret i perioder.

Som nyuddannet sygeplejerske for snart mange år siden, arbejdede jeg på et tidspunkt på en afdeling med alvorligt syge patienter og der var mange dødsfald. Jeg gik en dag til ledelsen og fortalte at jeg ikke havde det så godt og ofte var ked af det. Jeg blev mødt med et svar som: Gå til din egen læge og snak om der er noget medicin der kan hjælpe dig.

Jeg er som sådan ikke imod medicinering eftersom medicin har reddet mange liv og jeg har selv arbejdet med forskning og har dyb respekt for lægevidenskaben. Jeg holder dog meget af et holistisk syn på medicin, og en evaluering af om medicin er løsningen i det enkelte tilfælde.

Jeg er dog stadig rystet over at jeg i min karriere flere gange har oplevet at blive mødt med ovenstående sætning om at jeg skal tage medicin, hvis jeg har reageret kropsligt og psykisk på en belastning inde i mig.

Jeg vidste ikke som nyddannet sygeplejerske at jeg havde en ubearbejdet dødsangst som øgede min sensitivet. Jeg har nemlig allerede i 3 års alderen oplevet dødsfald i min tætte familie og dette havde sat dybe spor i mig som jeg endnu ikke forstod på det tidpunkt i mit liv.

Jeg valgte derfor at gå en anden vej end med medicin, og har idag fået bearbejdet alt det der ønskede at blive set på inden i mig via mindfulness, meditation, coaching og masser af kurser og uddannelser og ikke mindst en dybere indre rejse til fred.

Så er sensivitet en forbandelse eller en velsignelse for mennesket?

Mit svar er at det er en velsignelse, og min begrundelse er at jeg oplever at det sensitive menneske, mig selv inklusiv, sanser, elsker og oplever livet på en intens og vidunderlig måde . Dog kræver det at man er bevidst om at der er dage til aktivitet og andre dage til restitution.

Møder du din sensitive side med accept og selvkærlig omsorg, bliver sensitiviteten din bedste ven og den vil fortælle dig om du er i balance eller ej. Og oplever du at du ikke er i balance- ja så er der gode råd for det.

Book en tid hos mig, så hjælper jeg dig til at finde gaverne i din sensitivitet. Min klinik i Bagsværd er åben eftermiddage og aften i hverdagene. Hvis du trives bedst i naturen tilbyder jeg også walk and talk.

Læs mere om mig her: www.kahara.dk

Kærligst Katja